Jule-latte med ingefær

Julen er lig med hygge, og med denne skønne, varmende juledrik kan du hygge med helt ren samvittighed.

Jule-latte med ingefær
(2 kopper)

– 5 dl. mandelmælk (eller anden plantemælk)
– 1 tsk. stødt ingefær
– 1 tsk. kanel
– Evt. en smule vaniljepulver

Rigtig glædelig jul til jer alle 🎄✨🎅☺️

Bonusinfo om ingefær

Ingefær er en af de mest veldokumenterede anti-inflammatoriske fødevarer, der findes. Det bruges også som naturmiddel mod ledsmerter, fordøjelsesproblemer, kvalme og køresyge. Den kan også være god til infektioner, for eksempel forkølelse. Her er den mest effektiv i rå form, men den tørrede, stødte ingefær har også en virkning.

Julekonfekt på den sunde måde

Vidste du, at du nemt kan lave din egen sunde marcipan – helt uden raffineret sukker og kunstige tilsætningsstoffer?

Her får du en nem opskrift:

– 200 gr. smuttede mandler
– 6 bløde medjoul-dadler uden sten
– 1 tsk. vand

Kør mandlerne i en foodprocessor eller kraftig blender, indtil de bliver til mel. Tilsæt dadlerne og kør igen. Tilsæt evt. 1 tsk. vand for en blødere masse. Saml nu massen og læg den på køl i en lufttæt boks i ca. 30 min.

Herefter er du klar til at  bruge marcipanen, f.eks. til lækker julekonfekt.

God fornøjelse 🙂

Bonusinfo om mandler

Mandler er en fremragende kilde til protein. Faktisk er proteinindholdet på ca. 20 %. Herudover indeholder de bl.a. sunde fedtsyrer samt magnesium, calcium, kalcium, jern, zink og E-vitamin. De er en vigtig del af den anti-inflammatoriske kost, og studier har bl.a. vist, at de kan være med til at sænke kolesteroltallet.

Aronia havregrød

Havregrød med de supersunde aroniabær i HEL form, så du får alle de gode plantestoffer og antioxidanter med 🙂

– 1 dl havregryn
– 1 dl vand
– 1 dl havremælk
– 1 drys salt
– 2 dl økologiske aroniabær
– 1 øko-æble i små stykker
– Et dryp agavesirup

Bland det hele i en gryde. Varm op under omrøring, indtil konsistensen er ok. Tilsæt evt. lidt mere vand og smag til.

Bonusinfo om aroniabær:

Aroniabær er en rigtig superfood med masser af C-vitamin og et antioxidant-indhold, som er 3-4 gange højere en blåbærs. Og så dyrkes de ovenikøbet i Danmark i modsætning til mange af de andre superfoods. Så det er også et klimavenligt valg.

Forskning tyder på, at aroniabær kan have en gavnlig effekt på bl.a. kolesterol- og blodtryksniveau. Der forskes også i, om det kan fremme fertiliteten.

Tip:
Hvis du ikke er så heldig at have en aroniabusk i haven, så fås aroniabær som frostvare i flere supermarkeder.

Efterårssuppe med sød kartoffel

En skøn efterårssuppe med sød kartoffel og porrer. Den smager så godt, at også mænd og børn er vilde med den 😀 Og så er den – som sædvanlig – nem og hurtig at lave.

– 500 gr. søde kartofler
– 2 porrer
– 2 fed hvidløg
– 5 dl. bouillon
– 1 dåse kokosmælk
– Salt, peber og chili til tilsmagning

Skræl grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med bouillon og kokosmælk. Kog i ca. 20 minutter. Blend med en stavblender og smag til.

Tip: Tilsæt gerne et par cm. frisk ingefærrod – det gør den dejligt spicy 😀

Bonusinfo om søde kartofler:

Den søde kartoffel er en af mine absolutte yndlingsgrøntsager. Selv om den kaldes en kartoffel, er den faktisk mere en rodfrugt, og den er slet ikke i familie med den traditionelle kartoffel. Mens den traditionelle kartoffel tilhører natskyggefamilien og dermed kan give uhensigtsmæssige reaktioner bl.a. hos gigtpatienter, tilhører den søde kartoffel snerlefamilien, som er mere uskyldig.

Selv om den smager sødt, påvirker den blodsukkeret meget lidt – noget mindre end den rigtige kartoffel. Den indeholder også en masse gode næringsstoffer, bl.a. C og B vitamin. Og så er den rig på beta-caroten og glutathion – begge kraftfulde antioxidanter, som beskytter vores krop mod skadelige stoffer udefra.

Så velbekomme 😊

Sund nutella – lavet på 10 minutter

Her er en super nem nutella, i en sund, anti-inflammatorisk version selvfølgelig. Den smager syndigt, men består kun af sunde, naturlige ingredienser, så bare smør et tykt lag på 😍

– 1 dåse sorte bønner
– 15 bløde dadler
– 4 spsk. usødet kakaopulver (med top)
– 2 dl mandelmælk

Hæld vandet fra bønnerne og tag stenene ud af dadlerne. Kom det hele i blenderen eller foodprocessoren og kør til en ensartet masse.

Og bare rolig! Du kan overhovedet ikke smage bønnerne. De giver bare en skøn svampet konsistens.

Tip: Hvis du vil have en endnu sundere udgave, så tilsæt 50 gr. hasselnødder, gerne ristede i ovnen eller på panden. Det er guf 😍