Fem fordele ved hjemmelavet granola:
1. Det tager kun 10 minutter at lave
2. Det er et lækkert pift til bl.a. smoothies, A38, skyr – og som her mandelyoghurt
3. Du undgår E-stoffer og en masse tilsat sukker
4. Det er dejligt mættende og fyldt med kostfibre, vitaminer og mineraler og sunde fedtstoffer
5. Du kan bruge det til skabsrydning
Her har jeg netop brugt det, jeg lige havde i skabet:
– 2 dl. havregryn
– 1 dl. mandler
– 2 dl solsikkekerner/græskarkerner
– 1 dl. chiafrø/hørfrø
– 1 dl. sesamfrø
– 1 dl. kokosmel
– Et lille dryp honning
Hak mandlerne groft og rist dem lidt på panden, før du tilsætter resten. Rist videre indtil blandingen har taget farve. Afkøl – og kom granolaen i en lufttæt beholder.
Tip: I stedet for honning, kan du søde med et dryp agavesirup eller med tørret frugt som rosiner, dadler, tranebær – eller hvad du ellers har stående. Bruger du kokosmel, søder det også i sig selv