Kokoskugler på den sunde måde

Denne opskrift på kokoskugler blev så vellykket, at jeg er nødt til at dele den med jer. Den indeholder KUN sunde ting, nemlig dadler, kokosmel, usødet kakao og kikærter.

Ja, du læste rigtigt – KIKÆRTER. Det lyder virkelig underligt, men de giver en super lækker konsistens, og kuglerne smager overhovedet ikke af kikærter, men derimod dejligt trøffelagtigt 😍 Og så er de lynhurtige at lave.

  • 12 bløde dadler (uden sten)
  • 1 dåse kikærter
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 3 spsk. groft kokosmel

Blend det hele i foodprocessoren til en ensartet masse. Tril herefter til mindre kugler og vend dem i kokosmel, kakaopulver, lakridspulver, frysetørret hindbærpulver eller andet lækkert.

Stil kuglerne på køl, indtil de skal spises. De kan fint holde sig en uge i køleskabet og kan også fryses, så lav bare en større portion, hvis du kan lide dem.

Bonusinfo:

Dadler er et genialt sødemiddel. Selvfølgelig indeholder de frugtsukker, men de indeholder også masser af vitaminer og mineraler – samt fiber, der er godt for fordøjelsen og hjælper med at holde blodsukkeret stabilt.

Kikærter er fyldt med protein, der er byggesten til dine muskler og væv, og så er de pakket med fibre og mineraler som jern og magnesium. De fleste kender nok kikærter fra hummus og falaffel, men man kan altså også bruge dem til kager og søde sager.