
Jeg har selv spist mig rask - nu hjælper jeg andre med at gøre det samme
Kan man spise sig rask?
Ja, uden tvivl – det er jeg selv et levende eksempel på.
For nogle år siden led jeg af allergi, astma, eksem, rosacea, oppustethed og andre fordøjelsesproblemer, muskelsmerter, daglig hovedpine, migræner, nervøsitet, angst – ja, listen var lang, og min livskvalitet og energi virkelig dårlig.
Ved et tilfælde kom jeg i kontakt med en ernæringsterapeut, der åbnede mine øjne for, hvad jeg egentlig spiste, og hvor dårligt det var for mig.
Efter en kostomlægning fik jeg det markant bedre. Så meget bedre at jeg besluttede mig for at selv at uddanne mig til ernæringsterapeut for SELV at kunne hjælpe andre og udbrede budskabet om, hvilken MARKANT forskel kosten kan gøre, både for vores helbred, humør, energiniveau og livskvalitet.
Faktisk er det logisk:
Vitaminer og mineraler indgår i alle kroppens processer, og vi skal have de rigtige byggesten, hvis vi skal fungere optimalt. Men at det har SÅ stor indflydelse på vores helbred, hvad vi putter i munden, synes jeg stadig er forbløffende.
Derfor brænder jeg nu for at udbrede budskabet:
Man KAN spise sig rask. Og med den rigtige rådgivning er det er ikke svært.
Jeg laver en behandlingsplan, der passer præcist til dig og dine udfordringer. Du skal hverken tælle kalorier eller veje maden. Værktøjerne er enkle og naturlige, men ofte uhyre effektive.
Så kontakt mig allerede i dag, og hør, hvad jeg kan gøre for dig. Se mere om specialer her – og pakker og priser her.
Hvor holder jeg til?
Jeg har klinik på Fabrikvej 11 i Viborg. Herudover tilbyder jeg onlinekonsultationer via Zoom, Skype, Facetime mv.
Udover konsultationerne underviser jeg også i kost og ernæring – og jeg holder foredrag for foreninger, virksomheder, biblioteker og andre interesserede.
OBS! Se TV-program om mig og Spis dig Frisk
I marts 2023 lavede TV Midtjylland to TV-programmer om alternativ behandling. Del 2 handler om mig og Spis dig Frisk, og du kan se det ved at klikke på dette link. Programmet starter efter reklamerne
Link til TV-program om Marianne og Spis dig Frisk
Min uddannelsesmæssige baggrund
- Ernæringsterapeut DET
(3 årig uddannelse baseret på principperne i Functional Medicine – fra CET i København)
RAB-registreret og medlem af DET (Foreningen af Danske Ernæringsterapeuter)
- 300 timers anatomi, fysiologi og sundhedslære på sygeplejerskeniveau
- Årlig ajourføring og videreuddannelse i henhold til RAB-reglerne.
- ICF certificeret coachuddannelse
- NADA-akupunktør uddannelse hos Nada Danmark
- Øreakupunktur kursus – Viborg Helsepraktik
- Cand.merc.(int.) – Aarhus BSS
Hvad er forskellen på en ernæringsterapeut og en kostvejleder?
En ernæringsterapeut har en 3 årig uddannelse baseret på principperne i Functional Medicine, hvor man arbejder med de dybereliggende årsager til problemerne, frem for bare at symptombehandle. Adgangskrav til uddannelsen er 300 timers anatomi, fysiologi og sygdomslære (på sygeplejerskeniveau).
Fokus er på sundhed, et bedre helbred og på, at man har det godt i sin krop – ikke så meget på vægten. Men et vægttab vil ofte komme helt af sig selv, når man følger planen.
Der er ingen standardplaner, men meget personlige handlingsplaner, som passer præcist til klientens udfordringer og hverdag. Værktøjerne er effektive, men enkle og overskuelige. Man skal hverken veje maden eller tælle kalorier.
Titlen ”ernæringsterapeut” er ikke beskyttet, men betegnelsen ”ernæringsterapeut DET” er et kvalitetsmærke, der angiver, at man gennem medlemskab af foreningen DET – Danske Ernæringsterapeuter, lever op til bestemte krav, både til grunduddannelse og årlig ajourføring. Se uddannelseskravene her.